
1 / 9

2 / 9

3 / 9

4 / 9

5 / 9

6 / 9

7 / 9

8 / 9

9 / 9
Herman Bangs urolige år - byvandring
Frue Pl. 4, 1168 København
Vi følger en af Danmarks store forfattere på hans rastløse vej. Den går over en barndom forstyrret af krigen i 1864, via Sorø Akademi og til København, mens byen voksede spektakulært. Herman Bang var livet igennem på jagt efter berømmelse, oplevelser, indtægt og anerkendelse i et liv med fiktion, journalistik, skandaler og eksiler.
København på Bangs tid var en by i heftigt vokseværk. Den gamle residensby bredte sig ud over sine gamle volde og trådte ind i rækken af europæiske kosmopoler. Overalt hvor vi bevæger os i København ser vi tidens prangende bygninger side om side med ærværdige og ydmyge ældre huse.
Turen går fra universitetet på Frue Plads. Bang gik her, men læste ikke til læge som han skulle. Vi flanerer gennem Latinerkvarteret, ned ad Købmagergade til Højbro Plads med historien om Christiansborgs brand i 1884, som Herman Bang sensationelt beskrev. Ved Kongens Nytorv skal vi både på shopping i Magasin og i teateret på det kongelige.
Vi kan følge den let bevægelige forfatters begejstring for udvikling og fashionabel shopping. Men Herman Bang havde også følelse for det umoderne og for de stille eksistenser, og havde ordene til at beskrive dem. Bang blev set – og spenderede – på de mest celebre steder, men han færdes også på byens skyggeside – og ofte på kanten af et nervøst sammenbrud. Når den lille storby blev for snæver, søgte Bang ud for at lade sig inspirere i Berlin, Prag og Paris. Vi siger farvel ved busten af Bang på Skt Annæ Plads, og følger ham ud på hans sidste tourné til Amerika.
Næste ledige events


May 3 10:00 AM-12:00 PM
Herman Bangs urolige år - byvandringFrue Pl. 4, KøbenhavnKøb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.