Refshaleøen B&W øen - fra havbund til fremtiden

  • København
  • 2 timer

Oplev B&W-øen og omgivelser med Thomas Warburg. Vi bevæger os på den nye urbane legeplads, og hører om historien bag de gamle bygninger, der er rammerne for fritidsliv og oplevelser.

Det er store omgivelser på Refshaleøen, og en stor historie om at fortælle om B&W, og baggrund for at forstå hvor det historiske område er på vej hen. B&W var internationalt førende i skibsbygning, og virksomheden dominerede Københavns Havn, med Refshaleøen som tyngdepunkt, en ø som blev bygget til værftet.

Værftet lukkede i 1996, og dermed ophørte en epoke, hvor B&W-arbejderne havde ført an i strejker og konflikter. ’Hvad siger de ude på B&W-øen?’, spurgte arbejderne på byens andre arbejdspladser hinanden. Medarbejderne var stærkt organiserede, og kom også til at stå bag byggerier som Kartoffelrækkerne, Humleby og Komponistkvarteret.

Følg øens historie fra grundlæggelsen i 1872 til i dag, hvor Refshaleøen i kommunens planer er et såkaldt perspektivområde, som først skal bebygges fra 2031. Området er i dag ejet af pensionskasser. Det bliver spændende, om man stadig vil kunne finde spor af den stolte arbejderkultur og industrihistorie om nogle år.

På turen ser vi mange eksempler på den midlertidighed, der præger området lige nu: Studieboliger, streetfood, cafeer, værksteder, kunsthaller og eksklusive restauranter, sports- og oplevelsescentre, musikfestivaler, byhaver og start-ups.

Der er også orientering om udsigten til Lynetteholmen, og de eksisterende planer for Refshaleøen.

Turen tager to timer og starter og slutter ved den gamle hovedvagt og indgang til området – i dag cafeen La Banchina, Refshalevej 141

Følg os til billigere billetter! Turen er arrangeret af www.byvandring.nu. Modtag nyhedsbrevet Vejviserens, der udsendes 1-2 gange om måneden med kommende ture og rabatkoder til køb af billetter med 20% rabat (fx fra 175 kr. til 140 kr.) Tilmeld dig her: https://byvandring.nu/nyt/

Placering

Refshalevej 141, 1432 København

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    fre. den 4. september 2026

    16.00 – 18.00

    Refshalevej 141, 1432 København

Se alle datoer

Byvandring.nu

Stiftet 2011. Byvandring.nu fungerer som et kollektiv af guider, der udbyder ture i hele København.

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 175 kr.Book nu